Shamanistisk-Reikihealer uddannelse:

Bliv Shamanistisk- Reikihealer og oplev, hvordan kombinationen af shamanisme og Reiki forøger effekten, både for din egen og klientens spirituelle udvikling.

Uddannelsen som shamanistisk-reikihealer tages som 8 endagskurser. Hver af de 8 kursusdage vil relatere sig til et af de 7 chakras, og den sidste til vores sjæle-stjernechakra. Der vil være fokus på de udviklingsmæssige kriser, der er forbundet med hvert chakra, samt shamanistiske rejser i forhold til at løse disse kriser. Derudover vil vi lære forskellige teknikker, der kan anvendes til at arbejde med hvert chakra og de udfordringer, der er forbundet med det enkelte chakra. Der vil også indgå bevægelsesøvelser fra f.eks. yoga, dans eller chi gong, som skal hjælpe med at bevæge energierne i hvert chakra. Bevægelsesøvelserne vil kun vare 15 min. per gang, og kursister, der er bevægelsesbesværede kan slappe af under disse øvelser.    

Kurserne tilbydes til Reikihealere, som gerne vil gå dybere ind i deres egen praksis, såvel som at lære nye teknikker, der kan hjælpe deres klienter. Hvert kursus inkluderer en indvielse af den praktiserende og hans/hendes tromme. Hvis du ikke allerede har din egen shamantromme, kan du købe en igennem mig til 550 kr.

Kursusdage 2019 - 20:-
SR 1 - søndag d. 12. maj
SR 2 - søndag d. 9. juni
SR 3 - søndag d. 18. august
SR 4 - søndag d. 15. september
SR 5 - sønag d. 13. oktober
SR 6 - sønag d. 10. november
SR 7 - søndag d. 19. januar
SR 8 - søndag d. 16. februar

Alle dage fra kl. 9.30 - ca. 17.30
Jeg giver the om formiddag og the med cookies om eftermiddag.
Deltagere kan opbevar madpakke i kølerskab eller køb frokost i Jelling.

Pris - 9000 kr. - 1000 kr. depositum med tilmelding, 4000 kr. seneste 12. maj og 4000 kr. inden seneste 13. oktober .
Mulighed for betaling per modul - hermed 1200 depositum og 1100 kr. per modul ( i alt 10000 kr.) efter aftale
Tilmelding, info eller behandling - Rick tlf. 31 12 34 51

Shamanistisk-Reiki 1:

Rodchakraet – deltagere skal have mindst Reiki 1, enten fra et kursus ved mig eller en anden certificeret Reikimester.

Rodchakraet er forbundet med følelserne af tryghed og sikkerhed. Vi vil se på, hvordan man indenfor Reiki og shamanisme kan beskytte sig selv og sine klienter, og hvordan man kan rense et rum for negative energier. Vi vil også lære, hvordan man kan tilkalde energier fra de fire verdenshjørner, samt fra himlen og jorden. Vi vil lære, hvordan man bruger og behandler sin tromme. Vi vil også lære, hvordan man kanaliserer healende energi igennem vores tromme til en klient, og hvordan man kan bruge trommen til at løsne op for blokeret eller stagneret energi. Vi vil rejse ind i shamanens dimension, og med hjælp fra sjælen, vil vi skabe et ”helligt healingssted”, hvor vi kan opleve de udviklende rejser i et trygt miljø. Vi vil rejse til vores hellige healingssted for at komme i kontakt med jordens element, som er forbundet med vores rodchakra. Vi vil også møde et kraftdyr, som kan hjælpe og beskytte os på vores fremtidige rejser.

Shamanistisk Reiki 2:

Harachakraet – deltagere skal have mindst Reiki 2, enten fra et kursus ved mig eller en anden certificeret Reikimester.

Harachakraet er forbundet med selvværdet, at føle sig god nok, føle sig elsket og ønsket – følelser som kommer fra en harmonisk barndom med kærlige forældre. Følelserne udvikler os til at blive følelsesmæssigt i balance som voksne, med et sundt, aktivt og harmonisk sexliv, og giver os vores kreative drive. Vi vil lære, hvordan vi arbejder med klienter, der har brug for at drage omsorg for deres indre barn (det kaldes ofte sjælehentning eller soul retrieval i shamanistiske kredse). Vi vil se nærmere på de shamanistiske og psykologiske versioner af det indre barn/ sjælehentningsarbejde med hjælp fra Reiki 2 symboler. Vores rejse til vores hellige healingssted vil bringe os i kontakt med vandelementet, og vi vil møde en guide, som kan hjælpe os med vores egen sjælehentningsrejse. Sammen med vores guider, og med støtte fra vores Reiki 2 symboler, vil vi rejse igennem tiden for at finde det sårede indre barn og bringe ham/hende tilbage til vores hellige healingssted.

 

Shamanistisk Reiki 3 - Solar Plexus Chakraet:

Deltagere skal have mindst Reiki 2, enten fra et kursus ved mig eller en anden certificeret Reikimester.

Solar Plexus chakraet er forbundet med modet til at udleve sine drømme, og genskabe noget af den sikkerhed du havde som teenager, omkring, hvordan du ville gøre en forskel i verden. Vi vil lære, hvordan vi kan støtte vores klienter ved at tromme for dem, mens de visualiserer de ændringer de ønsker at foretage i deres liv. Jeg har erfaret, at denne teknik kan virke endnu mere effektivt end hypnose, fordi en trancetilstand bliver suppleret af Reikienergi, der kanaliseres igennem trommen og med hjælp fra det andet Reiki symbol. Vi vil rejse for at forbinde de fire elementer på vores hellige healingssted. Vi vil også møde en guide, der vil hjælpe os til at udleve vores egne drømme.